Betingelser for anvendelse
LÆS NÆRVÆRENDE AFTALE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DETTE WEBSTED ELLER ANDRE HERBALIFE-WEBSTEDER, OG FØR DU KØBER PRODUKTER ELLER TJENESTER AF HERBALIFE.
Nærværende aftale (“aftalen”) er indgået mellem Herbalife International of America, som er et selskab med hjemsted i Nevada (“selskabet”, “vi” eller “os”), og dig. De juridiske vilkår og betingelser for brug af dette websted og andre Herbalife-websteder samt for køb og/eller brug af Herbalifes produkter og tjenester eller i forbindelse med Herbalifes forretningsmulighed (i det følgende samlet benævnt “tilbud”) er anført i nærværende aftale. Nærværende aftale indeholder endvidere oplysninger om, hvordan man bliver Herbalife-forhandler.
Ved at bruge Herbalifes websteder, herunder alle websider (samlet benævnt “webstedet”) og alle oplysninger, data, tekst, software, information, billeder, lyd eller andre materialer (samlet benævnt “indholdet”) indeholdt heri, eller ved at benytte eller købe andre tilbud bekræfter du, at du accepterer nærværende aftale, og at du også fremover vil overholde vilkårene og betingelserne i nærværende aftale.
Hvis du er utilfreds med webstedet eller andre tilbud, er der intet andet at gøre end at holde op med at bruge webstedet eller de andre tilbud, medmindre andet udtrykkeligt er anført i nærværende aftales afsnit seks (Herbalifes kundegaranti)
1. ÆNDRINGER
Vi forbeholder os til enhver tid ret til: at ændre vilkårene og betingelserne i nærværende aftale, at udvide, føje til, ændre eller nedlægge/standse hjemmesiden eller andre tilbud eller en del heraf, som vi til enhver tid finder passende. Alle ændringer af nærværende aftale træder i kraft, så snart der er givet varsel herom. Dette varsel kan gives til dig via e-mail eller direkte på webstedet (herefter kaldet “varsel”). Hvis du fortsætter med at bruge webstedet eller andre tilbud, efter at dette varsel er givet, betragtes det som, at du accepterer disse ændringer. Sørg for at gennemgå nærværende aftale med jævne mellemrum. Derved kan du sikre dig, at du er bekendt med den sidste nye version.
Webstedet eller andre tilbud kan helt eller delvist udbygges, ændres eller nedlægges/standses, som vi finder passende. Enhver udbygning af, tilføjelse til eller ændring af webstedet eller andre tilbud er underlagt nærværende aftale.
2. ADGANG
Du skal have adgang til internettet og betale alle afgifter forbundet med denne adgang for at kunne bruge webstedet. Derudover skal du selv skaffe alt nødvendigt udstyr for at få adgang til internettet. Du er selv ansvarlig for køb, opkobling, installation, indlæsning, drift og vedligeholdelse af enhver form for hardware, software, telefontjeneste (kabeltjeneste eller anden tjeneste) og internetadgang til din pc samt for alle relaterede omkostninger. Du har selv ansvaret for at scanne hardware og software for computervirus og andre relaterede problemer før brug. Vi fralægger os ethvert ansvar for fejl og mangler vedrørende funktionsfejl eller svigt af hardware eller software.
3. KRAV
Du erklærer og garanterer, at du er over 18 år. Herbalife-produkterne og Herbalifes forretningsmulighed kan ikke tilbydes i, sendes til eller sælges i andre lande end dem, hvor Herbalife allerede driver virksomhed. Klik her for at få vist en liste over disse lande: Godkendte lande. Herbalife udvider hele tiden virksomheden til nye markeder. Se efter opdateringer med jævne mellemrum.
4. SELVSTÆNDIGE HERBALIFE-FORHANDLERE
Herbalifes produkter og tjenester sælges gennem Herbalifes netværk af selvstændige forhandlere. Du behøver ikke at blive selvstændig forhandler for at købe Herbalifes produkter eller tjenester. Hvis du imidlertid er interesseret i at blive selvstændig Herbalife-forhandler, er du velkommen til at kontakte Herbalife på tlf. 36 92 78 44.
5. SELVSTÆNDIGE HERBALIFE-FORHANDLERE OG DERES WEB
Selvstændige Herbalife-forhandlere kan have deres egne websteder på nettet. Det er de enkelte selvstændige forhandleres ansvar at sørge for, at indholdet af deres websteder er korrekt, og at det fuldt ud er i overensstemmelse med Herbalifes regler, politik og procedurer, herunder for eksempel Herbalifes etiske regler for forhandlere, forskrifter for Herbalifes amerikanske internet, vilkår for postordre og regler for, hvordan man skaffer nye kunder, samt alle gældende føderale og statslige regler og bestemmelser. HERBALIFE FRALÆGGER SIG ETHVERT ANSVAR I FORBINDELSE MED SELVSTÆNDIGE FORHANDLERES WEBSTEDER.
6. HERBALIFES KUNDEGARANTI
Herbalife garanterer kvaliteten af ethvert produkt, som bærer Herbalifes navn, og forsikrer, at produkterne, der produceres for selskabet, opfylder høje standarder for friskhed og renhed, så kunderne kan bruge dem. Vi er sikre på, at vores kunder er fuldt tilfredse med vores produkter. Skulle det imidlertid ske, at en kunde af en eller anden grund ikke er fuldt tilfreds med et Herbalife-produkt, som er købt af en Herbalife-forhandler, kan kunden inden 30 dage fra han/hun modtog produktet bede forhandleren om at få pengene tilbage. (Kunder, som er bosiddende i Wyoming, kan overskride tilbagebetalingsperioden på 30 dage). Kunden vil blive bedt om at returnere produktet eller den del, der er tilbage af det, til den forhandler, som han/hun har købt produktet af. Forhandleren skal tilbyde kunden fuld refusion, enten i form af et andet Herbalife-produkt eller fuld refusion af købsprisen. Denne garanti begrænses kun af særlige garantivilkår, som er vedhæftet eller pakket sammen med visse produkter, og gælder ikke for produkter, der med vilje er beskadiget eller brugt forkert.
7. DINE PERSONOPLYSNINGER OG BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS FRED
Hvis du opgiver oplysninger til webstedet, forpligter du dig også til at opgive korrekte, opdaterede og fuldstændige oplysninger, når det kræves. Du indvilliger desuden i at vedligeholde og opdatere disse oplysninger på en hensigtsmæssig måde. I henhold til vores fortrolighedspolitik kan vi videregive oplysninger om dig, som vi indsamler gennem webstedet eller på anden vis, til tredjemand. Du finder yderligere oplysninger herom i vores samlede fortrolighedspolitik. Ændringer af fortrolighedspolitikken træder i kraft umiddelbart efter, at de er varslet. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet eller andre tilbud, efter at dette varsel er givet, anser vi det som, at du accepterer disse ændringer. Sørg for at gennemgå fortrolighedspolitikken med jævne mellemrum for at sikre, at du er bekendt med den seneste version.
8. BRUGERADFÆRD
Du er ansvarlig for alle oplysninger, som du sender til os.
Du må ikke bruge webstedet, andre tilbud eller oplysninger, som du får fra webstedet eller andre tilbud, til:
at blande dig i andres brug af webstedet eller andre tilbud;
at drive nogen form for ulovlig virksomhed;
forsætligt at forlede eller skade mindreårige på nogen måde;
at give en vildledende fremstilling af din egen identitet eller enhver tilknytning, du måtte have;
at ændre, tilpasse, give i underlicens, oversætte, sælge, plagiere eller udskille en del af webstedet eller andre tilbud;
at ændre eller fjerne meddelelser om ophavsret, varemærker eller andre ophavsretlige oplysninger;
at “frame” (indramme), “mirror” (spejle) eller “deep link” (oprette links til underliggende sider) en del af webstedet eller andre tilbud uden først at indhente vores skriftlige tilladelse hertil; eller
at oprette links til sider på webstedet eller andre tilbud fra websteder eller websider med påstande, som på nogen måde henviser til stoffers kurerende eller helseforbedrende egenskaber, uanset om
disse stoffer produceres, markedsføres, sælges eller forhandles af os eller ej.
9. BRUG AF E-MAILADRESSER, SOM OPGIVES PÅ WEBSTEDET
Ved at bruge e-mailadresser, som du har fået på eller gennem webstedet eller andre tilbud, accepterer du, at du ikke må sende følgende til andre personer eller virksomheder:
ethvert indhold, som er ulovligt, bedragerisk, truende, lyssky, injurierende, ærekrænkende, vulgært, obskønt, skadeligt, chikanerende, forvrænget, krænkende for privatlivet eller hadefuldt, eller som er racistisk, etnisk eller på anden måde anstødeligt, eller som er underlagt tavshedspligt, eller som krænker vores eller tredjemands immaterielle rettigheder eller andre rettigheder; ikke-officielle oplysninger om selskaber;
forretningshemmeligheder; eller
maskinkoder, filer eller programmer (f.eks. computervirus), som er beregnet til at afbryde, ødelægge eller kompromittere sikkerheden omkring en enhed eller begrænse en enheds funktionalitet. Spamming er strengt forbudt. Spam defineres her som afsendelse af uopfordrede meddelelser til personer, virksomheder, nyhedsgrupper, fora, e-maillister eller andre grupper eller lister, medmindre modtageren af e-mailen på forhånd har givet skriftlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader, at der sendes e-mail til vedkommende, eller medmindre der allerede er etableret forretningsforbindelse eller et personligt forhold til modtageren af e-mailen. HVIS DU MODTAGER SPAM FRA PERSONER, SOM SÆLGER ELLER BESKRIVER HERBALIFES PRODUKTER ELLER FORRETNINGSMULIGHED, VIL VI BEDE DIG KONTAKTE OS MED DET SAMME, SÅ VI KAN TAGE VORES FORHOLDSREGLER.
Det er forbudt at bruge falske brevhoveder i e-mails eller at forfalske eller ændre en e-mails ophav i forbindelse med Herbalife og/eller Herbalifes produkter og tjenester.
Hvis en person eller virksomhed giver udtryk for, at de ikke ønsker at modtage e-mails, accepterer du, at du ikke må sende e-mails til den pågældende person eller virksomhed. Hvis en person først indvilliger i at modtage e-mails, men derefter ikke ønsker at modtage e-mails, skal du respektere dette ønske.
Herbalife forbyder samtlige ovennævnte aktiviteter, selv om det sker ved at bruge andre udbyderes tjenester, remailtjenester eller i øvrigt.
10. VORES EJENDOMSRET
Webstedet og andre tilbud samt software, der bruges sammen med webstedet og andre tilbud, indeholder oplysninger, som er beskyttet af ophavsret, varemærker, love om handelshemmeligheder, servicemærker, patenter og/eller andre ejendomsrettigheder og love (samlet benævnt “immaterialret”). Derudover er indholdet på webstedet eller indholdet af andre tilbud, sponsorannoncer, oplysninger, som opgives til dig gennem webstedet eller andre tilbud, eller oplysninger, som annoncører giver dig, beskyttet af immaterialret. Du er indforstået med, at du ikke må ændre, udleje, lease, udlåne, sælge, forhandle eller skabe afledt arbejde baseret på webstedet eller andre tilbud, det være sig helt eller delvist, medmindre vi har givet skriftlig tilladelse hertil.
11. EJERFORHOLD OG RESTRIKTIONER VED BRUG
©2003 Herbalife International of America. Alle rettigheder forbeholdes. Herbalife International of America ejer og driver webstedet og/eller andre tilbud sammen med andre i medfør af kontraktmæssige aftaler. Du må ikke kopiere, gengive, offentliggøre på ny, uploade, sende, overføre eller distribuere materialer fra webstedet eller andre tilbud på nogen måde uden først at have indhentet vores skriftlige tilladelse hertil. Du må ikke ændre materialer indeholdt i webstedet eller andre tilbud, ligesom du heller ikke må bruge materialerne til noget andet formål. Du er indforstået med, at du ikke erhverver ejendomsret til immaterielle rettigheder ved at bruge webstedet eller andre tilbud.
Vi giver dig en begrænset, ikke-eksklusiv licens, som ikke kan overføres eller overdrages, til at bruge indholdet på webstedet udelukkende med det formål at besøge webstedet eller få vist andre tilbud, mens du bruger internettet. I henhold til ovennævnte licens må du hverken lave en midlertidig eller permanent kopi af webstedet, andre tilbud eller indholdet i nogen form for medie uanset årsag. Vi overdrager ikke ejendomsretten til noget som helst indhold til dig. Vi beholder alle rettigheder, ejendomsrettigheder og interesser i hele indholdet. Du må ikke sælge, videresælge, udskille, plagiere, demontere eller på anden måde oversætte dele af softwaren på webstedet eller andre tilbud på en måde, som kan læses af mennesker. Du må ikke overdrage en del af webstedet eller andre tilbud til tredjemand.
Herbalife, vores logo og navnet på produkterne, som produceres, markedsføres, sælges eller forhandles af selskabet, er varemærker og/eller servicemærker, som tilhører Herbalife International of America, Inc. eller tilknyttede selskaber. Alle andre varemærker, servicemærker og logoer, som benyttes på webstedet eller i forbindelse med andre tilbud, er varemærker, servicemærker eller logoer, som tilhører de respektive ejere.
2. INDSENDELSE AF IDEER
Hvis du indsender ideer, forslag eller beretninger til os, forbeholder vi os ret til at bruge dit materiale omkostningsfrit på den måde, som vi finder hensigtsmæssig, herunder offentliggørelse på internettet. Du må kun indsende ideer og materiale til dette websted, hvis du har den fornødne ophavsret og anden tilladelse til at sende dette materiale samt tilladelse til at lade os bruge materialet uden forbehold. Du er indforstået med, at du ikke må krænke tredjemands rettigheder, herunder privatlivets fred, offentliggørelse samt immaterielle rettigheder og ejendomsrettigheder, f.eks. ophavs- eller varemærkerettigheder.
13. BERETNINGER
Personer, der formidler deres produkterfaringer eller beretninger om forretningsmuligheden på vores websted eller andre tilbud, gengiver de faktiske erfaringer, som de selv har gjort sig. Beretningerne er af anekdotisk karakter og kan være atypiske.
14. LINKS
Vi forbeholder os ret til at formidle links til tredjemands websteder eller ressourcer. Selv om vi formidler disse links, indebærer det ikke automatisk, at vi bifalder oplysninger, produkter eller tjenester, som nås via disse links. Da vi ikke har kontrol over tredjemands websteder eller ressourcer, kan vi ikke holdes ansvarlige eller pålægges erstatningsansvar for indholdet heraf eller for den tillid, du måtte have til indhold, som du har fundet på tredjemands websteder, eller den tillid, du måtte have til tredjemands ressourcer.
15. FEJL
Selv om vi forsøger at fastholde webstedets og andre tilbuds integritet, kan vi ikke garantere, at indholdet på webstedet eller andre tilbud er nøjagtigt eller fuldstændigt. Hvis du tror, at du har opdaget en fejl på webstedet eller i andre tilbud, bedes du kontakte os på tlf. 866-866-4744. Beskriv om muligt fejlen, og angiv URL-adressen og dine kontaktoplysninger. Vi vil gøre alle rimelige tiltag for at behandle din henvendelse.
16. GARANTIFRALÆGGELSE OG ANSVARSBEGRÆNSNING
Ved at bruge webstedet eller andre tilbud accepterer du udtrykkeligt at:
Webstedet og andre tilbud formidles “som det/de fremstår”. Vi fralægger os alle garantier af enhver art, det være sig udtrykkelige eller stiltiende garantier, herunder for eksempel stiltiende garantier om salgbarhed, egnethed til et bestemt formål og om, at der ikke foreligger en krænkelse, medmindre andet udtrykkeligt er anført i nærværende aftales afsnit om Herbalifes kundegaranti.
Vi garanterer ikke, at (i) webstedet eller andre tilbud opfylder dine krav; at (ii) webstedet eller andre tilbud er tilgængelige uden afbrydelser og er opdaterede, sikre eller fejlfri; at (iii) resultaterne, som kan opnås ved brug af webstedet eller andre tilbud, er nøjagtige eller pålidelige; eller at (iv) fejl på webstedet eller i andre tilbud vil blive afhjulpet.
Brug af webstedet eller andre tilbud sker for egen risiko. Man bør ikke basere vigtige personlige, lægelige, retslige eller økonomiske beslutninger på råd, udtalelser eller meninger. Du bør tage kontakt til fagfolk for at få specifikke råd angående din situation. Du er selv ansvarlig for enhver skade på dig selv eller tredjemand, som direkte eller indirekte er forårsaget af materialer, som du henter eller skaffer gennem webstedet eller andre tilbud. Vi kan ikke holdes ansvarlige for skader, som skyldes virus eller andre destruktive materialer.
Vi giver ingen oplysninger eller garantierklæringer vedrørende selvstændige forhandleres websteder, herunder garantier om salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål. Du bør ikke henholde dig til oplysninger eller garantierklæringer, som er indeholdt på selvstændige forhandleres websteder.
Selskabet skal skriftligt godkende alle yderligere garantier.
Du accepterer, at du ikke vil holde os, vores funktionærer, direktører, medarbejdere, fuldmægtige, stedfortrædere, repræsentanter, selvstændige forhandlere eller vores leverandører ansvarlige for direkte eller indirekte skader, hændelige eller særlige skader, følgeskader eller pønalerstatning (herunder for eksempel skadeserstatning for driftstab, tab af goodwill og tab af data), selv om vi er blevet oplyst om, at disse tab kan forekomme som følge af:
din manglende evne til når som helst at få adgang til dine registreringsoplysninger;
din deltagelse som selvstændig Herbalife-forhandler;
din brug af eller manglende evne til at bruge webstedet eller dine køb eller din brug af andre tilbud;
uautoriseret adgang til eller ændring af dine dataoverførsler; eller
tredjemands handlinger, som relaterer sig til webstedet eller andre tilbud.
Du giver hermed afkald på ethvert krav med hensyn til dette, hvad enten det er baseret på kontraktmæssige grunde, skadegørende handlinger eller andre årsager, selv om vi er blevet oplyst om muligheden for denne skadeserstatning. Afhængigt af den relevante jurisdiktion gælder nogle af begrænsningerne indeholdt i dette afsnit muligvis ikke for dig.
17. SKADESLØSHOLDELSE
Du accepterer at godtgøre, forsvare og holde os, vores funktionærer, direktører, medarbejdere, fuldmægtige, stedfortrædere, selvstændige forhandlere og repræsentanter skadesløse for alle krav, skader, tab, omkostninger (herunder rimelige advokatsalærer) eller andre udgifter, som direkte eller indirekte skyldes eller på nogen måde kan relateres til:
dine handlinger eller undladelser i forbindelse med webstedet eller andre tilbud;
en persons handlinger eller undladelser i forbindelse med webstedet eller andre tilbud på dine vegne;
dine køb eller brug af webstedet eller andre tilbud og en persons køb eller brug af webstedet eller andre tilbud på dine vegne;
overtrædelse af en bestemmelse i nærværende aftale;
enhver påstand om, at materialer, som er sendt til os eller overført til os eller gennem webstedet eller andre tilbud skader eller på anden måde krænker tredjemands ophavsret, varemærke, handelshemmelighed eller andre immaterielle rettigheder eller rettigheder i øvrigt; og/eller
krænkelse af en parts rettigheder, herunder for eksempel påstande om ærekrænkelse, injurier, krænkelse af retten til offentliggørelse, ejendomskrænkelse og krænkelse af immaterielle rettigheder eller andre ejendomsrettigheder. Hvis vi fremsætter krav om skadesløsholdelse, er du indforstået med at søge om og modtage en skriftlig tilladelse fra os, før du accepterer at udrede erstatning eller godkender afgørelsen af en sag.
18. OPHØR OG ÆNDRING
Vi kan når som helst og uanset årsag ophæve din brug af og adgang til webstedet eller andre tilbud. Vi kan når som helst og uanset årsag ændre eller nedlægge webstedet eller andre tilbud, eller en del heraf, med eller uden forudgående varsel til dig. Der kræves ikke noget varsel fra nogen af parterne for at udøve retten til at bringe til ophør. Du kan ikke holde os ansvarlige eller erstatningspligtige for direkte eller indirekte skader, hændelige eller særlige skader, følgeskader eller pønalerstatning som følge af, at vi har ændret eller nedlagt webstedet eller andre tilbud, eller som følge af at vi har ophævet din adgang til webstedet eller andre tilbud.
19. AMERIKANSK LOVGIVNING
Hvis du vælger at besøge webstedet eller opnå adgang til andre tilbud fra steder uden for USA, skal du overholde lokale love, i det omfang disse love finder anvendelse.
Al software, som benyttes på webstedet eller i andre tilbud, er underlagt amerikansk eksportkontrol. Denne type software kan ikke downloades eller på anden måde eksporteres eller videreeksporteres (i) til (eller til en statsborger eller indbygger i) Cuba, Irak, Libyen, Nordkorea, Iran, Syrien eller et andet land, som USA har indført importforbud overfor; eller (ii) til personer, som står opført på det amerikanske finansministeriums liste over særligt udvalgte statsborgere eller det amerikanske handelsministeriums liste over nægtede ordrer. Ved at downloade eller bruge denne software oplyser og indestår du for, at du ikke befinder dig i, er underlagt kontrol af eller er statsborger eller bosiddende i et af disse lande eller står opført på en af disse lister.
Vi forbeholder os ret til at begrænse tilgængeligheden til webstedet eller andre tilbud til en person, et geografisk område eller en jurisdiktion, når som helst vi måtte ønske det.
20. DIVERSE BESTEMMELSER
Lovene i staten Californien finder anvendelse på nærværende aftale (uden hensyntagen til Californiens modstridende love). Enhver tvist mellem dig og os skal indbringes for statslige eller føderale domstole i Los Angeles County i Californien. Hvis retten finder, at en del af nærværende aftale er uden retskraft, skal resten af nærværende aftale fortsat være gældende. Nærværende aftale udgør den fulde aftale mellem dig og os vedrørende webstedet eller andre tilbud, og nærværende aftale erstatter alle tidligere skriftlige eller mundtlige aftaler, som måtte have eksisteret mellem os. Du kan ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser til andre i medfør af nærværende aftale uden vores skriftlige tilladelse. Hvis vi ikke håndhæver en bestemmelse i nærværende aftale, er det ikke ensbetydende med, at vi giver afkald på vores ret til at håndhæve den samme bestemmelse i fremtiden. Overskrifterne i nærværende aftale tjener kun som information og er ikke retskraftige bestemmelser i nærværende aftale.
[Sidst ændret den 29. juli 2003.
[© 2003]. © 2003. Herbalife International of America. Alle rettigheder forbeholdes.